Onsdag den 20. juni 2007:
SHOPPING was the name of the game, og vi må sige at trods vi voksne efterhånden havde fået gejlet en hvis stemning op omkring muligheden for at shoppe legetøj her, ja så var skuffelsen ikke særligt stor.
Der blev til gengæld fyldt pænt op i diverse garderober, og det er jo altid rart, særligt når man kan få et par cowboybukser for 75 kr.
Efter 5 timers intens shopping satte vi kursen mod Seattle - Frk. klokken (vores GPS) gik igen i sort, hvilket skabte mild panik på forsædet men det lykkedes at finde ind til Seattle, hvor vi skulle bo tæt på bymidten - og det kom til at holde stik, pænt hotel, pæne faciliteter men også det mindste værelse indtil nu.
I poolen, kort gåtur forbi SpaceNeedle (stort udsigtstårn), hen til en restaurant - og så hjem og på hovedet i seng.
Torsdag d. 21. juni 2007
Seattle skal betragtes nærmere i dag, så vi starter med at gå de ca. 500 m. hen til Seattle Spaceneedle, hvor vi tager den udvendige elevator op til toppen af tårnet.
Oppefra tårnet kan man se de omkringliggende bjergkæder, havnen og naturligvis Seattle, der ligner noget af det vi kender fra film fra San Francisco med meget stejle gader.
Efter SpaceNeedle gik vi ned til havnefronten, med retning mod Seattle Aquarium - vi nåede frem til akvariet der desværre havde lukket L. Så vi spadserede langs kajen videre indtil vi (efter et stop v. Starbucks) nåede frem til Pikes Place, der er et stort indendørs marked med masser af frugt, grønt, fisk og skaldyr - og ikke mindst den allerførste Starbucks i verden.
Efter Pikes Place gik vi tilbage til havnen og indtog en omgang frisklavet fisk (det smager nu engang bedre når råvaren er helt frisk), med en fadbamse til, og når så vejret er så godt som det var - ja så er livet SKØNT!
Ungerne ville gerne i et lille tivoli v. SpaceNeedle så vi gik tilbage og fik prøvet et par ture, og så smuttede vi til et kæmpespringvand udformet som en stor bold skåret midt over, med huller i.
Der var så variation i både mængde af vand og hvornår det kom ud af hvilke huller, hvilket var ganske fascinerende at følge, ikke mindst når der var en masse børn der legede rundt (incl. Vores) og nød dagen og vejret.
2 drivvåde unger skulle følges tilbage til hotellet, i poolen og så op og i tørt tøj og af sted og finde noget aftensmad - den blev indtaget i en hyggelig italiensk restaurant med god betjening, god mad, store portioner og til en nærmest latterlig lav pris (4 mand høj incl. hovedret sodavand, vi, dessert for USD 65) - alle mand trætte, mætte og glade hjem i seng.
Fredag d. 22. juni 2007
Op og af sted fra Seattle, første stop bliver ved vulkanen Mt. Saint Helens der sidst var i udbrud i maj 1980.
Vi ser på udstillingen om udbruddet, og senere en film om nogle af de mennesker der havde udbruddet helt tæt inde på livet - og for at være helt ærlig så var det filmen der reddede turen omkring Mt. St. Helens hjem, ellers var der ikke så pokkers meget at komme efter (retfærdigvis skal det dog siges at vejret var overskyet m. byger, så udsigten kunne have været bedre) - vi har et par billeder men lad være at bede os udpege vulkanen!.
Fra vulkaner til Oregon, for at møde vores næste følgesvend Hovedvej 101 der skal tage os fra det nordlige Oregon ned til San Francisco i Californien.
Vi ender dagen i byen Seaside, der som navnet indikerer ligger ved kysten til Stillehavet - byen ligner en rigtig badeby, der liver op om sommeren på de dage hvor der er godt vejr - vejret klarer op, det er fredag og vi ankommer v. 17.30-tiden. Mai-Britt bliver som sædvanlig spydspids ind på motellet, og heldigvis er der bid, vi får det næstsidste ledige værelse på hotellet der ligesom resten af byen er ved at blive fyldt op af sol- og weekendhungrende amerikanere.
Vi går en tur gennem "byen" og ender på en lækker sandstrand der kan sammenlignes med nogle af de bedste af vores hjemlige strande, jublende ryger sandalerne af ungerne og Kim og fødderne plantes i Stillehavet (iskoldt).
På vejen tilbage fra stranden bliver vi enige om at her kan vi godt holde ud at være og beslutter at tage en ekstra overnatning J.
Lørdag den 23. juni 2007:
Og så vågner vi til gråvejr. Nå pyt, ungerne var glade eftersom de for de første endelig fik lovning på at prøve at lave vafler til morgenmad (de spiste ikke op - så bedre ud end det smagte) og for det andet skulle der shoppes legetøj i det outlet vi havde set lå 5 min. fra hotellet.
Efter shoppeturen blev der leget lidt på værelset og spist lidt frokost inden vi skulle på stranden. Solen var fremme ja, men det blæste så gåsehuden var så høj, at vi næsten fik fjer (citat: Frederikke). Børnene pjaskede lidt rundt, men derefter tilbage til værelset og i den varme pool.
Aftensmaden var dejlig fisk og derefter hjem i seng. Denne dag blev brugt mest på værelset pga. kulde og regn. Da børnene sov besluttede vi voksne at nu blev ruten ændret markant.
Ruten ned langs kysten er sløjfet og i stedet besluttede vi, at køre "fræs" gennem Oregon og så se Redwood i nord Californien. Derefter skyder vi ind i landet allerede med kurs mod Yosemite. Ifølge vejr-kanalen skulle det skaffe os 30-35 grader og dermed kan vi endelig bruge sommertøjet. Vi er lidt trætte af at vaske de langærmede bluser.
Søndag den 24. juni 2007:
Hold da op, vi kan slet ikke se bakkerne bag byen - de er væk i regn. Vi pakker bilen og kører hele dagen i plask regn - stort set - og er meget glade for vores beslutning.
Børnene er ekstremt tålmodige på bagsædet og ingen brok overhovedet over at bare køre, køre og atter køre. Vi kører helt til Cooks Bay, hvor vi tjekker ind på hotellet. Vi smider bagagen og kører til Restaurant Captains Choice, hvor vi voksne for fantastiske crabcakes lavet at friske dungeness krabber og drikker lokal øllen Dead Guy Ale til. Ungerne hygger sig over det kæmpe akvarium der er med alle mulige eksotiske fisk i. De mente at de skulle have belønning for at klare køreturen og det blev dessert. Vi bestilte derfor 4x chokoladekage. Tjeneren kiggede på os og sagde at vi kunne få 2 stykker til deling. Vi måtte levne halvdelen af de 2 stykker. Men det smagte godt.
Tilbage og i poolen og så i seng.
Mandag den 25. juni 2007:
Op til helt blå himmel. Vi kørte ned langs kysten og stod ud på et udsigtspunkt. Da vi åbnede bildørene kunne vi høre sæler, søløver og søelefanter galpe i kor. De lå på klipperne i vandet og hyggede sig. Herligt.
Derefter videre til en vildt park, hvor vi gik rundt blandt geder, mufloner, bambier med forældre og lamaer. I burene var sort bjørne, bison, elk, lama, løver, snetigre m.v., men burene var de mest sørgelige vi længe har set. Attraktionen var at man kunne klappe den lille sortbjørne unge og en lille ræveunge mens dyrepasseren holdt dem. Derudover kunne man holde en ilder og en meget skeløjet opossum (hvad hedder den mon på dansk?). De var ikke så fedt som reklamen lagde op til, men ungerne havde det sjovt.
Derefter videre sydover og vi spiste vores supermarked picnic mad på en resteplads, hvor vi også spille bold, kastede frisbee og legede ved bækken.
Vi krydsede grænsen og er nu i Crescent City i nord californien.
Tirsdag den 26. juni 2007
Vi troede egentlig at lavpunktet var noget mht. morgenmad, men vi havde tilsyneladende ramt et hotel hvor det nu heller ikke var muligt at riste brød, så udvalget var pandekager, cornflakes, røræg og stegte kartofler L.
Efter den oplevelse startede vi turen mod de nordamerikanske Sequoias eller redwoods (kæmpetræer) og "Avenue of the giants". 2 timers kørsel og et besøg hos Herz biludlejning (en lampe med vedligeholdelse lyste, og Mathias så væske dryppe fra undervognen - det viste sig at være kondensvand fra air-con´en) senere ramte vi giganterne, og lad det være sagt med det samme - det er IKKE et reklame-stunt, træerne ER store - vi spiste blandt kæmperne (og hvepse), spillede bold og hyggede os inden turen gik videre.
Efter en tur igennem et af de ældste træer havde vi sat os i hovedet at vi ville mod en by lidt inde i landet, så GPS´en blev sat og af sted gik det hen ad en relativt smal vej, som dog kunne føles som en 8-sporet motorvej hvis man sammenligner med nogle af de veje vi ramte lidt senere. Afsted gik det i et stadigt langsommere tempo efterhånden som vejen blev mindre og mindre, og samtidig mere og mere stejl for til sidst kun at have ét spor - men hvad pokker GPS´en virkede sikker i sin sag.
Vi så et skilt med "road closed", grinte af det og sagde til hinanden at det da lige skulle passe at vi skulle henover den lillebitte bro bag skiltet - og det skulle vi så!
Det lykkedes at finde en anden lillebitte vej der førte ned til broen og så kom vi over på den anden side hvor vi holdt ind på bredden af en næsten udtørret flod, med 2 hjulspor i hver sin retning.
Efter en kaste-sten-i-floden pause gik det videre (den var jo god nok GPS´en viste vej), først i den ene retning af sporene, men de førte kun hen til et hus og en masse køer, og så bagefter i den anden retning, hvor vi ganske rigtigt mødte en asfalteret vej (dejligt), op ad bjerget af den snoede vej gik det lige indtil vi også ramte ind i en låge på tværs af vejen med skiltet "Posted - keep out!", og der var ingen vej udenom!
Pokkers - bakke tilbage af en snæver vej og hele vejen tilbage over broen og floden, og så nye planer, så i stedet for at køre ind i landet sover vi ude ved kysten igen…
Onsdag d. 27. juni 2007 - en dag der starter og slutter som et eventyr.
Planen i dag var at tage direkte østpå, over kystbjergene til Red Bluff, og turen skulle være på ca. 200 km. - men frk. klokken mente at det burde tage 4 timer…men hun har før været for pessimistisk for så vidt angår tids angivelser.
Det viste sig at vejen startede med en smal vej gennem de eventyragtige redwood-skove, og det var da ganske hyggeligt (og meget smalt), men da vejen slog over i ekstremt snoet bjergvej var det ligesom ikke rigtig sjovt længere. Desværre fortsatte vejen med at sno og bugte sig op og ned ad bjerge, uden væsentlige afskærmninger så det blev en fæl tur, og det blev ikke spor bedre af at Mathias blev meget køresyg efter 1½ times kørsel, hvor han kastede op… desværre inde i bilenL, efter tøjskift med mere fortsatte vi så.
De næste 4 timers kørsel fortsatte op og ned af bakke, med masser af drastiske sving, og en række stop for at afhjælpe køresygen (og kaste op yderligere 3 gange, men heldigvis var drengen ikke særligt sulten fra morgenstunden af så der kom ikke så meget), og vi skulle hilsesige at det er en rimeligt desperat følelse at stå på en snoet bjergvej, uden stop-muligheder og så i øvrigt ikke kunne tilbyde drengen nogen væsentlig lettelse af situationen de kommende timer…
Nå men som lovet sluttede eventyret også lykkeligt, vi endte i Red Bluff, en mindre by inde i landet på et dejligt Comfort Inn Hotel, i et STORT værelse med balkon, udendørs swimmingpool og stadig ca. 33 grader i skyggen kl. 18.00 - lækkert.
Torsdag d. 28. juni 2007
Dagen i dag er sat til en køretur fra Red Bluff til Sacramento, vejret er herligt med masser af sol fra en skyfri himmel, og selvom turen km-mæssigt er ligeså lang som dagen før, ja så tager det under den halve tid J.
Vi fandt os rimeligt hurtigt et centralt beliggende Best Western, og det meste af dagen er gået med en god frokost på Applebee´s, poolen (i flere timer) og så en lækker afslutning på Red Lobster, en seafood-kæde, hvor vi har fået lækker hummer, fisk og kylling + en uforskammet god dessert.
Vi glæder os alle til i morgen hvor vi skal i et stort vandland og soppe rundt hele dagen…J.
Fredag d. 29. juni 2007
Op til en solskinsdag, hvor vi efter indtagelse af morgenmad tog af sted til Raging Waters - kæmpe vandland der åbnede kl. 10.30. Og der var vi klar.
Det var bare kæmpe stort og helt fantastisk opbygget. Der var masser af vandrutschebaner (det ene familiemedlem var for lavt til at få adgang), park arealer med liggestole, bølgepool m.v.
Vi fandt vores base midt imellem bølgepoolen - (den var ca 25x35m.) og det var altså seriøse bølger der var i den - og "strømmen" , som var et stort 8-talsformet bassin med strøm i, så man blev ført rundt. Vi brugte meget tid ved disse pools og udover disse var vi ved poolen med Kaptajn Klo´s forliste sørøverskib. Det var simpelthen så fedt og aldrig set magen til - og pludselig var klokken blevet 17.30 og vi forlod vandlandet - mætte af sol og oplevelser.
Vi startede bilen og kørte syd-øst mod Yosemite. Efter 1½ times kørsel fandt vi Oakdale, hvor vi fandt et Holiday Inn Express. Inden vi pakkede bilen ud kørte vi til en pizza restaurant, fyldte maverne og så hjem (lige et sving ind i Starbucks efter 2 kaffe) og klar til at gå i seng.
Kim sagde pludseligt: "gad vide om det bliver svært at finde overnatning i morgen - en lørdag i nærheden af Yosemite og feriesæson". Herefter i gang med at surfe efter ledigt og først kl. 00.30 lykkedes det at finde noget i en by med 50 indbyggere. Det kaldes da lokalt. Spændende at se hvad det er.
Lørdag d. 30. juni 2007
God lørdag-morgen. Tænk, så er ½-delen af rejsen gået. Det føles underligt. Vi skyder tanken fra os og går ned til morgenmaden, som faktisk ser dejlig ud.
Vi pakker bilen og kører af sted mod Yosemite. Vores mål er bare at køre nord på for at se Hetch Hetchy dæmningen og vand reservoiret. Vejen fra Oakdale starter gennem flere frugtplantager (abrikos, kirsebær, nødder m.v.), men pludselig starter der lidt bjergkørsel igen. Det er dog ikke så slemt som forleden eftersom man her kan se frem til næste sving. Vi drejer fra et sted for at spise vores proviant og sørme om det ikke viser sig at være et super skønt sted med en rislende bæk, sommerfugle der ligner dem vi ser i trope zoo derhjemme, smukke fugle og borde og bænke. Der er helt tyst bortset fra rislen. Vi spiser dejlig mad og læser i vores fælles læsebog (Arthur og Minimoyserne). Bagefter leger vi ved bækken og efter en god tid kører vi videre mod dæmning.
Dæmningen ser vi allerede langt fra og det ser helt fantastisk ud: dyb bakkedal på den ene side og høj, glat vandoverflade på den anden side. Vi kommer frem (dette vejstykke er uden autoværn og uden særligt fremsyn) og går over dæmningen. På den anden side er der sti til forskellige mål. Det tætteste (et vandfald) ligger 2,7 miles væk. Vi beslutter os for at trave løs til de små fødder ikke kan mere. Det går en del op og det er ikke en nem sti hele vejen. Da vi har travet pænt møder vi nogle vandrere der fortæller at der fortsat er 1,7miles tilbage. Her vender vi skuden og begynder nedstigningen. Super præstation af små-benene. Vi starter bilen igen og ser metalkasser beregnet til at opbevare sin mad i, så bjørnene ikke bryder ind i bilerne!
Efter ca. 1 times kørsel når vi til Buck Meadows og tjekker ind på byens eneste motel. Værelset er faktisk det største indtil dato, men efterladt engang i 1970´erne. Maden indtages på restauranten, hvor portionsstørrelserne er vigtigere end præsentationen af maden. Det smager herligt.
I morgen skal vi rigtig udforske Yosemite (det der kan nås på 1 dag) og overnatning er allerede bestilt i El Portal.
1. juli 2007
Op og spise selvbestaltet morgenbuffet (cornflakes og havregrød kogt v. hjælp af kaffemaskinen), og så af sted mod Yosemite Village - det er tydeligt at vi har ramt amerikanernes feriesæson, for her er MEGET mere trafik og naturligvis også langt flere mennesker.
Vi starter med at køre til bridal veil vandfaldet, som er et vandfald med et samlet fald på 600 fod (ca. 200 m.), men når man skal dele oplevelsen med flere hundrede andre så er oplevelsen altså lidt mindre fantastisk.
Vi kører videre og sætter bilen ved en stor parkeringsplads, og tager herfra en shuttle-bus for at komme til Lower Yosemite Falls, og efter en kort køretur, og en gåtur på 30 min. kommer vi til faldene som er et noget mere imponerende skue (men stadig med mange mennesker).
Efter de to gåture er de små ben ved at være trætte, klokken er 13.00 og det er meget varmt så vi vælger at søge mod frokost - vi finder en butik hvor man kan vælge at stå i en lang kø for at få frisksmurte sandwiches i stedet vælger vi forsmurte sandwiches, og får tanket rigeligt op.
Efter at have stillet sulten snupper vi også en is, og ungerne leger i skyggen af nogle træer - vi voksne bliver enige om at de små ben ikke er til mere i dag, så vi vælger at vende snuden mod vores overnatning i Cedar Lodge.
Her rammer vi et stort kompleks, med en dejlig pool og da klokken "kun" er 17 er her heller ikke alt for fyldt endnu - og så sker der det lykkelige at der kommer et andet dansk par med en pige (på 13), og det vækker lykke hos Frederikke der vist i dén grad har savnet at tale og lege med andre end lillebror.
Vi slutter dagen på hotel-restauranten der serverer overraskende god mad med veltillavede grøntsager og en dejlig salatbar - dejligt.
Lige nu er Mai-Britt i gang med godnat-historien for ungerne (Arthur og MiniMoyserne).
2. juli 2007
Jeg (Kim) stod op kl. 5.20 og begav sig ind i Yosemite-parken for at få nogle gode fotos af morgen i parken, planen var at køre til Glacier Point (et punkt med udsigt over Yosemite Valley), og forhåbentlig også at få set en sort bjørn - jeg havde regnet med at køreturen ville tage ca. 40. minutter, men jeg havde først nået Glacier Point efter mere end 1 times kørsel.
Udsigten fra toppen af Glacier Point (ca. 2 km. Højde) er fantastisk, man kan se ca. 1/4 -del af hele parken deroppefra, blandt andet nogle af de enorme klippestykker som parken er kendt for, efter at have nydt udsigten et kvarters tid gik turen hjemad igen - de eneste dyr jeg havde set indtil da var fugle og en række egern i forskellige størrelser.
På vej nedad bjerget ser jeg et par hjorte i vejkanten, men ellers - trods mange stop der primært skyldtes skygger, rødder og lign. - ingen bjørne og heller ingen pumaer.
Jeg havde næsten givet op da jeg pludselig ser en silhuet på en træstamme i vejsiden, og ganske rigtigt - der står sørme en sort bjørn, formodentlig en ung-bjørn og kigger på mig - jeg bakker op og får heldigvis "skudt" nogle få sekunders film inden den forsvinder i budskadset.
Jeg kører tilbage og får taget nogle billeder nede fra dalen inden turen for alvor går tilbage til sovetrynerne - der dog i mellemtiden er stået op, men kl. er da også 8.45.
Vi går i samlet trop ned til restauranten, hvor vi indtager en særdeles lækker morgenbuffet med masser af frisk frugt, og så ellers af sted mod syd. Efter 3,5 times kørsel rammer vi Delano (nord for Bakersfield), på vores kort er byen angivet som en by med mere end 100.000 indbyggere, men så må de godt nok bo mange i hver enkelt hus - et hurtigt gæt fra vores side er at der maks. er 5.000 indbyggere.
Vi svinger ind på Best Western og flader ud på værelset et par timer, inden lidt pool-svømmeri, og så tilbage og skrive dagbøger og rundt om hjørnet til en aftensmad på "Dennys" inden vi slutter af med en lille gåtur langs den gigantiske vin-mark der ligger lige overfor hotellet.
Tirsdag den 3. juli 2007
I dag stod vi op rimelig tidligt og kørte af sted til Santa Barbara, hvor vi hjemmefra havde booket lidt luksus. Trafikken lød bare og vi var fremme allerede omkring kl. 13, så vores værelse var ikke klar. Vi traskede derfor ud på Stearns Warf og nød stemningen samt frisk stegt fisk, mums. Det var lidt køligt i starten eftersom temperaturen jo var faldet ca. 15gr. (der var ca. 25 gr. her). Kort efter kl. 14 tjekkede vi værelset igen, men fortsat ikke klar. Så fiskede vi badetøjet ud af bilen, klædte om i fitnessrummet og drog til stranden (ligger lige overfor hotellet). Det var skønt. Ungerne byggede tang-tårn og lavede en sandlandsby og pelikanerne blev studeret lidt tættere på. Først kl. 17 gik vi retur og værelset var klar. Super skønt og sengene er så høje at Mathias skal tage tilløb for at komme op. Kort efter ankomst bankede det på. Stuepigen skulle lige høre om hun skulle gøre sengene natteklar. Vi takkede nej, men fandt senere ud af at sengetæpperne må være lavet af cement : tunge som et ondt år. Efter badning gik vi i byen og fandt et mikrobryggeri hvor vi fik dejlig mad, øl og stemning ind i kroppen. Derefter hjem til en herlig nat i gode senge.
Onsdag den 4. juli 2007
Så blev det nationaldagen. Vi startede med morgenmad på hotellets restaurant. Kim fik vegataromelet - det så godt ud. Mathias cornflakes lignede gennemsnittet, mens Frederikkes og min muesli med tørret frugt over yoghurt og frisk frugt anrettet med en orkidé tog prisen. Sikken en start. Ingen kunne spise op og frokosten i dag blev erstattet af en is - mere var der ikke plads til.
Efter morgenmaden tog vi af sted og fik købt nyt badetøj til børnene - det andet er slidt op! Derefter tog vi opstilling til at se paraden kl. 13. Børnene købte flag og konfetti og var ærkeamerikanske under paraden (og så scorede de lidt ekstra slik fra dem der kastede det ud). Bagefter paraden gik vi på molen og købte føromtalte is og så hjem til poolen for at slappe af inden aftenens strabadser: fyrværkeri!
Efter en times tv-kiggeri var kl. blevet 18.30 og vi syntes at tiden var inde til at komme ud og finde lidt aftensmad, så vi gjorde os klar og var ude af vagten kl. 19 - og så henad strandpromenaden for at finde et sted indtage maden. Der er rigtig mange mennesker på gaden og de har alle enten kurs mod stranden (hvor der er fyldt med mennesker med madkurve, grille og meget mere - resten har tilsyneladende kurs mod promenadens restauranter. Vi stikker hovedet ind et par steder og får at vide at ventetiden er mellem 1 og 1½ time - det kan vi bestemt ikke leve med idet fyrværkeriet starter kl. 21.00 - så gode råd er dyre. Vi vælger at sætte kursen op i byen, og mod den stærke strøm af mennesker, og finder så heldigvis en restaurant ikke alt for langt væk og med en ventetid på "kun" 20 minutter, dvs. med lidt held når vi at få et bord inden kl. 20, og så kan vi muligvis også nå at få maden inden 20.30 og hvis vi så hurtigspiser kan vi også nå fyrværkeriet.
Vi er HELDIGE, bordet er rimeligt hurtigt klar til os, og betjeningen + køkkenet er tilsyneladende os indstillet på at nå ned til stranden inden kl. 21 så vores mad står på bordet 20.10, så vi ender med at have rimelig god tid til at indtage et dejligt måltid.
Efter maden smutter vi ned til promenaden og ser et flot fyrværkeri der varer næsten 20 minutter - og så på hovedet i seng…
Torsdag d. 5. juli 2007
Ned til endnu et dejligt morgenbord, der er havgus så det er køligt ved strandsiden og vi vælger at spise indendørs, Frederikke et stort fad frisk frugt, Kim og Mai-Britt müsli og Mathias vælger det mere sikre - cornflakes.
Så tager vi af sted fra Santa Barbara med kursen mod L.A.´s mere mondæne dele, nemlig Santa Monica og Venice Beach - vi finder en mexicansk take-away restaurant og provianterer så vi kan spise på Venice Beach. Luften er 20-22 grader, vandet lidt mindre, solen har gemt sig bag gusen, men sandet er dejligt varmt så vi bliver her et par timer.
Venice Beach er en lækker og meget bred strand med fint sand, bølgerne er gode, så børnene og Kim morer sig med at løbe fra bølgerne - desværre med det resultat at Frederikke bliver lidt våd og Mathias falder i forsøget på at løbe baglæns fra en bølge, og så nøjes man ikke med kun at blive lidt våd!
Efter strandturen kører vi mod Hollywood Boulevard, og kommer forbi Walk of Fame, samt nogle mennesker der har klædt sig ud som seje film-figurer såsom Spiderman, Chucky og Wolverine fra X-Men, vi kører videre og kommer forbi Warner Brothers filmstudier, og finder så et hotel ganske tæt derpå.
Til aften vælger vi at køre tilbage til Hollywood Boulevard og se på stjerner i fortovet, blive fotograferet med Spiderman og så ind og spise på en italiensk restaurant - efter aftensmad indtages en lækker fransk crepe m. jordbær og sukkersnask ved et stort springvand - og så tilbage og i seng, for i morgen går turen til Universal Studios.
Fredag den 6. juli 2007
Vi vågnede ok tidligt og sprang i tøjet, så morgenmaden kunne indtages, bilen pakkes og Universal Studios nås kort efter åbningstid. Vi købte billetter til temaparken og kom ind til en stor bronze skulptur, hvoraf den ene figur viste sig at være levende. Vi gik derefter hen for at få rundturen på 45 min. i studiebyen. Det var herligt og ungerne rystede lidt over hajen fra Jaws der dukkede op, jordskælvet i metroen der lavede oversvømmelse og delte et tog i to lige mod os, flodbølgen gennem den spanske bydel, King Kong der angreb og blev skudt og meget meget mere.
Efter en lille pause gik vi i Shrek slottet iført 4-D briller og så en fantastisk film, hvor vi fik æsel-nys i hovedet, edderkopper der kriplede ned på os, pinocchios næse i øjet og stolede der bumlede af sted ligesom Shrek på hestevognstur. Det var super sjovt. Nu skulle Mathias og Kim prøve Jurassic forlystelsen, men han blev fundet for kort og blev lidt hængemulet, men eftersom Frederikke ikke ville prøve så hjalp det lidt. I stedet så vi et fantastisk show om tricks. Vi så en arm blive skåret af, en varulv æde en vært og medværten tage over (da første vært dukkede op senere i showet kom det fra Frederikke: "super, han er ikke rigtig død" - og vi havde lige haft en snak om tricks!), film blive klippet sammen og meget mere f.x. lydeffekter.
Herefter fik lidt frokost og så finalen der var et show med film dyr. Nu var tiden så fremskreden at vi skulle til at køre mod Richard og Luanne i Vista. GPS`en sagde 2 timer , men vi havde lige glemt trafikken ud af L.A. ligesom der var lidt problemer for "hende" med at finde de helt små veje nær destinationen. Men kl. 19.30 trillede vi ind af lågen i Vista og blev hilst af Richard, Luanne, laken, Dane og hunden Chuppy. Det var herligt. Vi blev vist rundt i deres dejlige hus og børnene var bare i gang med det samme med at lege. Internationalt børnesprog fungerer fint.
Vi fik under etagen med forældresoveværelse, børnene sover sammen i midter rummet og i sidste rum er pool bord og mange andre gode skatte. Eget badeværelse har vi også. Luksus. Børnene blev puttet kl. 22 og kl. 23.30 tørnede vi selv ind.
Lørdag den 7. juli 2007
Vi vågnede kl. 8.20 og havde sovet dejligt. Ungerne var hurtigt oppe, da de blev vækket etfer de voksnes morgenbaderi. De bevæger sig hjemmevant rundt og var suset ovenpå alene førend vi nåede at sige noget. Da vi kom op fortale Luanne at Laken var blevet syg og blev på værelset. Det var synd. Vi andre drak lidt kaffe og børnene legede. Inden vi havde set os om, havde Luanne lige bagt friske blåbær muffins og lavet æg med skinke i til morgenmad sammen med friske jordbær. Mums. Hele formiddagen gik med at tulle og børnene hyggede sig sammen og hver for sig. De nød hvert sekund. Derefter tog vi svømmetøjet på og gik til poolen. Den er kæmpe med rutschebane og eget vandfald. Den er integreret som del af huset , men uden tag over (hvilket krævede en del overtagelse fra Kims side at få mig til at tro på). Fedt sted. Jeg tror børnene var i vandet i 4½ time kun afbrudt af frokost ved poolkanten og en gang leg ved vand-slisken som Richard tryllede frem i haven. Dane blev så udmattet at han faldt i søvn og vores børn var helt rynkede da de kom op. De fik et kapitel i Arthur..mens de tørrede lidt. Derefter og drengene så på mens Richard og Kim spillede pool. Frederikke var hoppet op til Laken (genopstanden hurtigt heldigvis) og så en tegnefilm sammen. Jeg prøver desperat at få lov til at hjælpe Luanne med forberedelse til aftenen Bar B´ Que. Det lykkes ikke, derfor skriver jeg nu dagbog. I morgen er planen at køre til Coronado og besøge Ingegerd (det tager ca 1 time at køre dertil), mandag er Seaworld på programmet og tirsdag San Diego Zoo og onsdag forlader vi Vista for at køre til Disneyland (vi er da glade for at vi har noget at lokke ungerne væk fra dette dejlige sted med).
Søndag d. 8. juli 2007
Vi vågnede lidt over 8, stod op, gjorde os morgenklar, fik os lidt morgenmad (frugt, havregrød og kanelsnegle) og så var vi ellers klar til et besøg hos Ingegerd på Coronado. En lille times kørsel så var vi fremme ved den flotte svungne bro der fører ud til øen - og kort tid senere var vi fremme.
Efter en kort visit i Ingegerds (flotte) lejlighed med udsigt over vand og Hotel del Coronado, gik vi til stranden, hvor vi legede, byggede sandslotte, og "surfede" på fun boards i flere timer - rent faktisk var det varmere at lege og løbe i vandet end at ligge oppe ved håndklæderne idet solen havde lidt svært ved at få brændt skyerne af.
Efter 4-5 timer på stranden gik vi op til Ingegerd for at skylle sandet af, og gøre klar til aftensmad der blev serveret på Richard og Luannes yndlingsrestaurant. Næsten hele selskabet valgte den marinerede sværdfisk der i sig selv også er hele turen til San Diego værd - mums! J.
Masser af hyggesnak på kryds og tværs, rigtig godt selskab, og det lykkedes vist både Frederikke og Mathias at score gode point hos såvel Richard & Luanne som hos Ingegerd - og begge børn var rigtig glade for Ingegerd der vist blev betragtet som en slags mormor-erstatning.
Klokken 21.30 vender vi snuden hjemad - efter en tur igennem det store Hotel del Coronado (berømt kæmpe træhotel der er mere end 100 år gammelt) - og der blev efter ganske kort tids kørsel ganske stille på bagsæderne af bilen, hvor alle 4 børn snuppede sig en god skraber.
Mandag d. 9. juli 2007
Mandag og tirsdag har vi valgt at sætte 2 af San Diegos allermest kendte attraktioner på programmet, nemlig Seaworld og San Diego Zoo - da alle var lidt trætte efter strandturen hos Ingegerd kom vi til at sove lidt længe så klokken blev over 11 før vi kom af sted fra Vista, men efter en times kørsel var fremme ved Seaworld.
I Seaworld fik tøserne teten og lagde en plan over hvordan vi bedst kom rundt og se attraktionerne og samtidig prøvet de forlystelser vi ville. I planen lå først en tur gennem en af Seaworlds store vandrutschebaner, og når vi skriver vandrutschebaner ja så mener vi det også - alle deltagere (Richard, Laken, og os 4 danskere) var drivvåde efter turen - Luanne og Dane havde klogeligt fravalgt turen. Men det var heldigvis rimeligt godt vejr, så vi kunne soltørre lidt, selvom det trods alt var temmelig koldt i vinden, efter vandtrutschebanen gik vi hen og så show med delfiner.
Herefter rundt og se de store flotte akvarier med alle mulige forskellige spændende havdyr bl.a. kæle-rokker, kæle-delfiner, hajer, pingvinger, isbjørne, belugahvaler (hvide narhvaler), søkøer og meget meget mere. Inden frokosten prøvede vi den anden vandforlystelse, hvor vi alle sad i en kæmpe badering og blev kylet ned ad floden. En lignende forlystelse i Bon Bon land har den fordel at bølgerne er mindre og vandfaldet stopper når man sejler igennem. Det sker IKKE i denne. Igen blev vi ualmindeligt våde og denne gang var det noget sværere at blive tør. Vi holdt ellers frokost i solen, men det tørrede kun den ene side. Derefter så vi et helt fantastisk show med spækhuggere: Shamu.
Vores værter valgte at forlade os omkring kl. 19 da Laken skule være hos sin far kl. 21. Vi fortsatte et par timer efter, men herefter klaprede mine (Mai-Britts) tænder så højt at vi forlod parken. Utroligt nok sov børnene ikke på turen hjem, men kort efter putning.
Tirsdag den 10. juli 2007
Uha uha, vi var trætte. Vi tog en rolig morgen med masser af kaffe og lidt leg inden vi fik taget os sammen til at sætte kursen mod San Diego Zoo hvor Ingegerd mødte os ca. kl. 12. Igen var det en kvinde-opgave at sætte ruten og efter et lille søløveshow, tog vi en "ski-lift" tværsover parken og arbejdede os herefter tilbage mod indgangen mens vi nød de helt fantastisk parkanlæg (bure kan man ikke kalde dem!) som dyrene legede rundt i - hvis altså ikke de holdt siesta! Vi holdt en kort frokost undervejs, mens ellers var det bare svømmende flodheste, knoglegnavende isbjørne, blafrende kondorer, trillende orangutanger mv der underholdt os. Ingegerd takkede af ca kl. 16 og vi andre fortsatte til ca. 18 hvorefter vi kørte mod en restaurant i havnen. Igen herlig middag med skøn fisk. Klokken blev igen mange inden vi var hjemme og alle 3 sovende børn måtte bæres ind.
Mand, de små børn har gjort det godt.
